Information om Coronavirus [Covid-19]
Den 14/7 2021:
Her på Grønhøj Strand Camping tager vi Coronasmitten meget alvorligt og overholder de anbefalinger, som myndighederne foreskriver.
Via vores brancheorganisation er vi løbende i dialog med myndighederne og ud fra det og politiets retningslinjer, må campingpladser gerne holde åbent, bare man følger myndighedernes anvisninger.
Ifølge myndighederne må vores opholdsstuer, toiletter, badefaciliteter og køkkener gerne være åbne. Vi sørger for daglig, grundig rengøring af disse, samt håndtag, armaturer og kontaktpunkter. Campingpladsen råder over håndsprit og sæbeautomater. Men vi forventer også, at I selv tager ansvar og gør jeres for at minimere smittespredningen, og at I også selv medbringer egne værnemidler, så som håndsprit og handsker hjemmefra.
Der vil rundt omkring på pladsen være opslået regler og anbefalinger, som det forventes man følger.
Ved brug af servicebygningerne og udendørsarealer og legepladser skal følgende overholdes:
– Hold min. 1 m afstand til hinanden.
– Husk altid at bruge værnemidler (håndvask/håndsprit/handsker)
– Der er opstillet overfladedesinfektion til fri afbenyttelse rundt om i alle servicebygninger. Husk at stille dem tilbage på hylden efter brug.
– Vi forventer, at forældre holder opsyn med deres børn, og sørger for grundig håndhygiejne i forbindelse med besøg på legepladsen, ved gederne og andre steder.
Ved besøg i forretningen:
– Vi anbefaler kraftigt at kun 1 person fra hver husstand går i butikken og handler, da der max. må være 11 personer inde i forretningen.
Receptionen:
Vi har åben i lugen ved receptionen fra kl. 8.00 til kl. 20.00 hver dag. Ring på tlf nr. 98 88 44 33 hvis lugen er lukket indenfor dette tidspunkt, eller henvend dig i forretningen.
I hverdagen er der reception i forretningen.
Hvis du er kommet hjem fra en rejse, føler dig syg eller er i karantæne forventer vi, at du forholder dig til sundhedsstyrelsens anbefalinger, som i øjeblikket foreskriver, at du bliver hjemme i mindst 10 dage. Er du usikker eller i risikogruppen, skal du naturligvis tage dine egne forholdsregler og forbehold.
Vi forbeholder os ret til øjeblikkeligt at bortvise gæster, der udviser uhensigtsmæssig adfærd.
I kan læse alle sundhedsstyrelsens anbefalinger her:
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
Disse anbefalinger gælder også her på pladsen.
Hold jer opdateret her på hjemmesiden. Vi kan ikke afvise, at der kommer yderligere tiltag hvis vi får besked om det.
I er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os på mail info@gronhoj-strand-camping.dk eller telefon +45 98 88 44 33
Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen Mette & René